HSU står for Hystero Sonografisk Undersøgelse. Dette er en undersøgelse af passageforholdene i æggelederne ved hjælp af ultralydsskanning.
Det er en betingelse for at opnå graviditet ved naturmetoden samt ved inseminationsbehandling, at der er passage gennem mindst én af æggelederne. Æggelederne kan være aflukkede som følge af en underlivsbetændelse eller tidligere operationer i den nedre del af maven.
Undersøgelsen laves forud for opstart af inseminationsbehandling.
Undersøgelsen foretages i perioden efter at menstruationen er ophørt og inden forventet ægløsning, altså typisk mellem 5. og 12. cyklusdag.
Inden undersøgelsen skal der være en negativ klamydia podning fra livmoderhalsen. Denne undersøgelse kan laves ved egen læge, men den kan også foretages i forbindelse med at undersøgelsen udføres her.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Et lille plastikkateter føres op gennem livmoderhalsen til livmoderhulen. Der indledes med at sprøjte nogle få mililiter vand op i livmoderhulen for sikre, at der ikke polypper (små godartede slimhindefolder) eller fibromer (godartede muskelknuder), der skal behandles inden behandlingsstart. Herefter sprøjtes enten noget lokalbedøvende væske eller noget specialfremstillet skum op i livmoderhulen. Man opnår herved "overtryk" i livmoderen, og væsken vil langsomt passere ud gennem æggelederne til bughulen, hvor det vil samle sig i en lille lomme bag livmoderen. Ved samtidig ultralydsskanning kan man følge væskens passage gennem æggelederne.
Insemination er den behandlingsform, hvor sæden føres direkte op i livmoderhulen. Behandling kan enten foregå i kvindens naturlige cyklus eller i en hormonstimuleret cyklus. Man kan både inseminere med donorsæd (hvis man er enlig eller et lesbisk par) og med mandens sæd (hvis man er et heteroseksuelt par).
Hvis man inseminerer i den naturlige cyklus, vil man scanne i dagene op til en formodet ægløsning for at følge størrelsen på den ledende ægblære – og når den ledende ægblære har en vis størrelse vil man inducere en ægløsning med en ægløsningssprøjte for at inseminere ca. 36 timer senere.
Hvis man inseminerer i den stimulerede cyklus, kommer man til en opstartsscanning på 2. eller 3. blødningsdag. Her tjekker man, at slimhinden er smal og at der ikke ses større ægblærer eller cyster på æggestokkene. Hvis alt ser fint ud, instrueres i hormonopstart samme aften og der aftales tid til kontrol ca. en uge senere. Hormonbehandlingen kan gives som tabletter eller indsprøjtninger (det beror på en individuel vurdering i samråd med lægen, hvilken type behandling, der er bedste egnet til den enkelte patient). Formålet med hormonbehandlingen er at modne 1-3 ægblærer på æggestokkene – hvis man ikke har en cyklus, stiles der i første omgang mod at modne en ægblære, og hvis man har en cyklus, stiler man mod 2 modne ægblærer i første omgang. Når ægblærerne har en vis størrelse, vil man inducere en ægløsning med en ægløsningssprøjte for at inseminere ca. 36 timer senere.
Hvis man skal insemineres med donorsæd, står man selv for at bestille og købe donorsæd fra en godkendt sædbank. Der bruges et strå pr insemination – og man anbefaler at købe MOT 20 strå til inseminationsbehandling.
Hvis man skal insemineres med mandens sæd, skal manden aflevere en sædprøve samme morgen som inseminationen skal foretages.(se info om diagnostisk sædprøve)
På inseminationsdagen møder man i klinikken med fyldt blære. Selve inseminationen foregår i gynækologisk leje med placering af et spekulum (det instrument, der bruges ved en gynækologisk undersøgelse) og herefter kan man indføre et tyndt og blødt kateter i livmoderhulen, hvorefter sæden kan sprøjtes direkte op i toppen af livmoderhulen.
Man tester for graviditet 14 dage efter inseminationen er foretaget. Er testen positiv bookes en tid til en graviditetsscanning 3 uger senere. Er testen negativ, kan man opstarte en ny behandling ved blødningsstart, hvis man måtte ønske det.
På din første menstruationsdag kan du melde dig til behandling. Du får så en tid til ultralydsskanning. Ved skanning tjekker vi at du kan starte op ved at sikre os at din slimhinde i livmoderhulen er smal og der ikke er større ægblærer eller cyster på æggestokkene. Hvis alt ser fint ud, starter du op i hormon indsprøjtninger samme aften (vi viser dig hvordan det gøres).
Fra ca. 6. FSH-dag om morgenen skal du starte behandling med en ekstra indsprøjtning (antagonist), der sikrer, at du ikke får ægløsning før tid. Fra dag 6 skal du derfor behandles med to forskellige medikamenter og stikke dig både morgen og aften. Du skal ses igen til ny skanning 8-10 dage efter. Ved denne skanning vurderer vi størrelsen på dine ægblærer og tager stilling til om vi skal skanne dig igen eller kan planlægge tidspunkt for ægudtagning.
Alternativ til den korte behandling kan der i visse tilfælde være indikation for en lang behandling, hvor du forbehandles i 2 uger med enten indsprøjtninger eller næsespray, før selve stimulationen af æggestokkene påbegyndes. Vi kalder det nedregulering. Hypofysen tømmes for hormoner, så vi efterfølgende bedre kan styre stimulationen.
Du melder dig til behandling på første blødningsdag og vil typisk blive set mellem cyklusdag 18 og 25. For at kunne starte nedregulering skal du have haft ægløsning. Nedregulering kan hos nogen være forbundet med bivirkninger, typisk hovedpine, humørsvingninger og søvnbesvær.
Du skal have en menstruation under nedreguleringen. Menstruationen er ofte anderledes end den plejer at være, kommer tidligere eller senere, det er helt normalt. Har du ikke fået blødning efter to uger kontakter du klinikken.
Efter mindst 2 ugers nedregulering begynder du på ægstimulationen, hvorefter stimulationen minder om det, der er beskrevet under den korte behandling.
Indsprøjtning med ægløsnings sprøjte.
Du får besked om, hvornår du skal tage denne. Ægløsningssprøjten skal altid tages om aftenen, typisk 36 timer før ægudtagningen. Den sørger for æggene modnes færdigt i ægblærerne og æggene vil blive taget ud inden du selv har ægløsning.
Ægløsningssprøjten skal typisk tages 36 timer før planlagt ægudtagning.
ÆGUDTAGNINGEN
Man har mulighed for at få lagt et venflon (lille plastik kanyle i åren), hvor man kan få noget smertestillende medicin, der virker hurtigt og effektivt.
Lægen skanner og lægger lokalbedøvelse i toppen af skeden, hvorefter man stikker ind i æggestokkene via skeden og tømmer ægblærerne. Der skal normalt kun stikkes én gang i hver side. Alle modne ægblærer tømmes.
Du kan ikke forvente at få æg ud af alle ægblærer. Embryologen finder æggene ved hjælp af et mikroskop ude i laboratoriet. Efter ægudtagningen får du besked om, hvor mange æg vi fik ud. Indgrebet tager 5 – 15 minutter. Det afhænger af antallet af æg – og hvor let de kommer ud.
Din partner eller ledsager kan sidde lige ved siden af dig under ægudtagningen. Du kan blive lidt døsig af den smertestillende medicin, men du er vågen under hele forløbet.
TOTALFRYS
Hvis vi har tømt mere end 15 modne ægblærer, vil det være sikrest for dig, at vi planlægger totalfrys. Ved totalfrys tømmes alle de modne ægblærer, og æggene befrugtes som aftalt i laboratoriet. De dyrkes til blastocyster, som fryses ned på 5. eller 6. dagen efter ægudtagningen. Denne tilgang vælges for at reducere risikoen for overstimulation. Ved at undgå at lægge æg tilbage i samme cyklus mindskes risikoen for overstimulering betydeligt. Vi vil planlægge en passende frysebehandling på et senere tidspunkt.
EFTER ÆGUDTAGNINGEN
Du informeres om efterbehandlingen. Efter ca. 20 minutters hvile kan du tage hjem. Kvinden må ikke selv køre bil, hvis hun har fået smertestillende i åren og skal helst være sammen med en anden voksen person de næste 6 timer.
I LABORATORIET
Æggene i laboratoriet kan befrugtes enten ved IVF (In Vitro Fertilisering) eller ICSI (Intra Cytoplasmatisk Sperm Injektion).
IVF (In Vitro Fertilisation)
Ved IVF ligger æggene i petriskålen og der tilsættes de bedste sædceller, hvorefter sædcellerne svømmer selv ind og befrugter æggene. Befrugtningsprocessen og udviklingen monitoreres de næste 5-6 dage.
ICSI- Intracytoplasmic Sperm Injection
Ved ICSI injicerer embryologen en enkelt sædcelle direkte ind i et modent æg ved hjælp af en meget fin nål. Vi anbefaler ICSI, hvis mandens sædkvalitet er markant nedsat, for eksempel hvis der er færre end 5 millioner sædceller efter sædoprensning, eller hvis sædcellernes bevægelighed er dårlig.
Hvis der ikke opstår befrugtning ved en almindelig IVF-behandling, selvom sædprøven virker normal, kan ICSI være en god mulighed næste gang.
ÆGDYRKNING
De befrugtede æg dyrkes i 5-6 døgn, hvor vi følger hvert enkelt ægs udvikling frem til blastocyst stadiet. Derefter udvælges de bedste blastocyster til oplægning og nedfrysning. I vil få besked om blastocysternes kvalitet om morgenen på den dag, hvor æg oplægningen/transfereringen er planlagt. Du/I kan også kontakte klinikken undervejs for at få opdatering på udviklingen.
ÆGOPLÆGNING
Ægoplægning foregår ved gynækologisk undersøgelse og en skanning på maven, hvorefter et blødt tyndt kateter føres op i livmoderhulen således, at blastocysten kan placeres det optimale sted. Man møder med fyldt blære og umiddelbart efter oplægning kan man tage hjem, men der er også mulighed for at slappe af på hvilestuen.
NEDFRYSNING
Hvis der er flere gode blastocyster på dag 5 eller dag 6 efter ægudtagningen, tilbyder vi nedfrysning. Nedfrosne blastocyster kan opbevares og anvendes senere. De nedfrosne blastocyster kan opbevares indtil kvinden fylder 46 år.
GRAVIDITETSTEST
11 dage efter ægudtagning tages en graviditetstest - og hvis denne er positiv, bestilles en blodprøve. Vi evaluerer svaret med dig/jer og guider dig/jer videre herfra.
Der kan være forskellige årsager til, man skal bruge donorsæd. Det er, for langt de fleste, en stor ting at få valgt den ’rigtige’ sæddonor. Vi er gerne behjælpelige med at vejlede dig/jer i forhold til at træffe det helt rigtige valg i forhold til en kommende sæddonor både ud fra faktuel information og de lidt mere ’bløde værdier’.
Donorsæd kan enten købes i sædbankerne eller komme fra en kendt sæddonor.
Ved non-ID release sæddonation er der tale om en ikke-anonym sæddonation. Det er sæddonoren selv, der bestemmer, hvilke oplysninger man kan få om donor udover basisprofiloplysninger (højde, vægt, hårfarve, øjenfarve og hudfarve). Det er ikke muligt at få oplysning om donors identitet på noget tidspunkt, og det vil heller ikke være muligt for et evt. barn at få oplyst donors identitet. Ligeledes vil donor aldrig kunne få oplysning om eventuelle børn, der er blevet til efter behandling med hans sæd.
Ved ID release (åben sæddonation) er donors identitet ikke kendt af dig/jer på donationstidspunktet, men donor har aftalt med sædbanken, at det på et senere tidspunkt vil være muligt for et eventuelt barn at få oplyst donors identitet eller som et minimum visse yderligere oplysninger. Oftest er der tale om, at barnet vil kunne få oplyst donors identitet, når det er fyldt 18 år. Donor vil aldrig kunne udlægges som far til barnet eller få oplysninger om eventuelle børn, der er blevet til efter behandling med hans sæd.
Udvidet profil: Begge sæddonationer har mulighed for udvidet profil, hvor man kan få flere oplysninger om donor end det, der er indeholdt i basisprofilen. Det er sæddonoren selv, der bestemmer, hvilke supplerende oplysninger man kan få om donor – men det kan for eksempel være oplysninger om donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos eller lignende.
IUI-strå
IUI-strå indeholder vasket sæd, der er forberedt i et laboratorium. De naturlige sædvæsker er blevet fjernet, og der er tilsat et cryo-konserveringsmiddel. IUI-strå er klar til brug til inseminationsbehandling, hvor sæden insemineres direkte i livmoderen. IUI-strå kan også bruges til IVF og ICSI behandling.
Sædstråenes kvalitet defineres ud fra MOT. MOT er en forkortelse for ’Motile Total’. Dette er et udtryk for, hvor mange sædceller, der bevæger sig fremad. MOT tælles i millioner pr ml (mio./ml), så MOT20+ betyder, at i en ml er der mindst 20 millioner sædceller, der bevæger sig fremad.
Vi anbefaler, at man køber MOT 20 strå – man bruger et strå pr behandling. I visse tilfælde, kan man være nødsaget til at købe en lavere kvalitet – i så fald anbefales minimum MOT 10 til insemination og minimum MOT 5 til IVF/ICSI.
ICI-strå
ICI-strå er uvasket/uforberedt sæd. ICI-strå indeholder de naturlige væsker, der findes i sæd. ICI-strå er ikke klar til brug til inseminationsbehandling – det skal oprenses, inden det kan bruges til inseminations-, IVF eller ICSI behandling. ICI-strå skal i udgangspunktet være af højere kvalitet end IUI-stråene – og kvaliteten kan variere efter oprensning.
Selvom sæddonorer er grundigt udspurgt om risiko for mulige arvelige sygdomme, er vi forpligtede til at informere om, at der ved brug af sæddonor er en risiko for videregivelse af arvelige sygdomme.
Hvis barnet, mod forventning, skulle vise sig at fejle noget ved fødslen eller i de første leveår, er det vigtigt, at du/I kontakter klinikken, så der kan tages stilling til om den pågældende sæddonor fortsat kan anvendes. Dette i forhold til, om der kunne være tale om noget arveligt.
Det samme gælder, hvis du får at vide, at det kan dreje sig om smitteoverførsel. Selv om donor er testet fri for smitsomme sygdomme fx HIV og hepatitis, er risikoen aldrig nul, og man kan ikke undersøge for alt.
Vi skal også gøre opmærksom på, at der på et senere tidspunkt kan fremkomme oplysninger om arvelig sygdom hos donor, der medfører, at donor blokeres og ikke længere må anvendes. Blokering af donor kan finde sted mange år efter donationen, da nogle arvelige sygdomme først viser sig sent i donors liv. Hvis din/jeres behandling med brug af donorsæd resulterer i fødsel af barn, og der hos donor fremkommer oplysninger, der i henhold til Sundhedsstyrelsens gældende regler medfører blokering af donor, vil du/I blive underrettet frem til, at barnet fylder 18 år.
Når barnet fylder 18 år, vil det principielt kunne blive kontaktet direkte.
ROPA, også kaldet partner donation, er blevet lovligt i Danmark fra 1. januar 2025. En fertilitetsbehandling, der henvender sig til lesbiske par, hvor to kvinder i et forhold kan dele processen med at få børn. Det giver den ene kvinde mulighed for at være genetisk mor til barnet – og den anden kvinde mulighed for at bære graviditeten og føde barnet. Én kvinde donerer æg ved at modtage hormonstimulation og undergå ægudtagning (se under IVF/ICSI). De udtagne æg befrugtes med donorsæd eller sæd fra en kendt sæddonor, og derefter overføres det befrugtede æg til den anden kvinde, der bærer barnet. Behandlingen giver begge kvinder mulighed for at deltage aktivt i graviditeten og forældreskabet, hvor den ene bidrager med ægget, og den anden bærer graviditeten. ROPA er en mulighed for lesbiske par, der ønsker at blive forældre sammen og indgå ligeværdigt i processen.
Det er vigtigt at understrege, at det er kvinden, der bærer og føder barnet, der bliver barnets juridiske mor. Den donerende partner har således mulighed for at blive medmoder til barnet, hvis der indsendes en ’Blanket 8’ til Familieretshuset.
Hvis man ikke kan opnå graviditet med sine egne æg, er det muligt at modtage ægdonation. I vores klinik tilbydes ROPA og kendt ægdonation. Kendt ægdonation er den ægdonationsform, hvor man kender sin ægdonor. Den kendte ægdonor gennemgår samme ’screening’ som andre ægdonorer – og man vil få oplyst om der er ’anmærkninger’ til screeningen for på den baggrund at beslutte om man fortsat ønsker at modtage æg fra sin kendte ægdonor. Ægdonor vil modtage hormonstimulation svarende til en kort behandling og få foretaget ægudtagning. I det øjeblik æggene er ude i laboratoriet, vil æggene være din/jeres ’ejendom’ – og æggene vil blive dyrket til blastocyster og frosset ned til dig/jer til en frysebehandling på et senere tidspunkt.
Social freezing er en behandling, som bruges, når man ønsker at udskyde graviditet og har et ønske om at kunne få befrugtet sine æg på et senere tidspunkt. Her fryses ubefrugtede æg ned, så de kan anvendes og befrugtes på et senere tidspunkt. Behandlingen kan være baseret på medicinske eller sociale årsager. De nedfrosne æg opbevares på klinikken, indtil de bliver brugt, eller kvinden fylder 46 år. Processen med nedfrysning af ubefrugtede æg foregår på samme måde som ved nedfrysning af befrugtede æg, hvilket indebærer hormonbehandling og ægudtagning. Vi tilbyder nedfrysning af ubefrugtede æg til alle kvinder under 46 år, men forskning viser, at chancerne for graviditet er størst, når æggene fryses ned, før kvinden fylder 35 år.
Man kan tilbydes frysebehandling, hvis man enten tidligere har gennemgået hormonstimulation og ægudtagning og deraf har fået blastocyster i fryseren eller hvis man er i behandling med kendt ægdonation eller partnerdonation (ROPA).
Det er et lovkrav, at man forud for hver frysebehandling underskriver et dokument, hvor man giver tilladelse til at få optøet en blastocyst.
Naturlig cyklus
Såfremt man har en regelmæssig cyklus, planlægges frysebehandling i naturlig cyklus, hvor man scanner i dagene op til den formodede ægløsning og følger størrelsen på den ledende ægblære. Når den ledende ægblære har en vis størrelse, vil man inducere en ægløsning med en ægløsningssprøjte og planlægge oplægning af en blastocyst en uge efter man har taget ægløsningssprøjten.
Man kan tage en graviditetstest 11 dage efter ægoplægning. Er testen positiv bookes en tid til en graviditetsscanning 3 uger senere. Er testen negativ, kan man opstarte en ny behandling ved blødningsstart, hvis man måtte ønske det.
Modificeret naturlig cyklus
Såfremt man ikke har en regelmæssig cyklus kan man efterligne en naturlig cyklus i en såkaldt modificeret naturlig cyklus, hvor man typisk modner 1-3 ægblærer. Her møder man til scanning på 2.-3. blødningsdag, hvor man sikrer sig, at slimhinden er smal og at der ikke er større ægblærer eller cyster på æggestokkene. Såfremt alt ser fint ud, instrueres man i opstart af hormoner (indsprøjtninger) samme aften og der aftales scanningskontrol ca en uge senere. Når den ledende ægblære har en vis størrelse, vil man inducere en ægløsning med en ægløsningssprøjte og planlægge oplægning af en blastocyst en uge efter man har taget ægløsningssprøjten.
Man kan tage en graviditetstest 11 dage efter ægoplægning. Er testen positiv bookes en tid til en graviditetsscanning 3 uger senere. Er testen negativ, kan man opstarte en ny behandling ved blødningsstart, hvis man måtte ønske det.
Substitueret cyklus
Såfremt man er gået i overgangsalder eller ikke er blevet gravid i naturlig eller modificeret naturlig cyklus, kan man behandle i en såkaldt substitueret cyklus. Her går man ind og stimulerer opbygningen af slimhinden i livmoderhulen med hormonet Østradiol (tabletter) og scanner første gang efter 10-12 dages behandling. Hvis slimhinden har et tilfredstillende udseende og en tilfredsstillende tykkelse, instrueres man i at opstarte på et progesterontilskud, der tages samtidig med Østradiol tabletterne, og der planlægges oplægning af en blastocyst 6 dage senere. Man skal fortsætte med at tage Østradiol og progesteron efter ægoplægningen.
Man kan tage en graviditetstest 11 dage efter ægoplægning. Er testen positiv bookes en tid til en graviditetsscanning 3 uger senere. Er testen negativ, kan man opstarte en ny behandling ved blødningsstart, hvis man måtte ønske det.
Tidlig graviditets scanning – uanset hvordan du har opnået din graviditet
Det kan give dig tryghed at blive scannet tidligt i graviditeten.
Vi ved, at det kan være hårdt at være tidligt gravid – og at tiden fra, at man tager den første positive test frem til tidspunktet for nakkefoldsscanningen kan føles som en evighed. Vi tilbyder tidlig graviditets scanning, når du er 6-10 uger henne. Her vil vi kunne se de tidlige milepæle såsom fostersæk, blommesæk, foster og hjerteblink. Scanningen foregår gennem skeden for at få et optimalt billede.
Vi kan også se, om der er tvillinger, måle hvor langt fosteret er – og dermed fastsætte en cirka terminsdato.
Vi kan ikke på det tidspunkt gennemscanne for misdannelser eller se kønnet. Selvom du har gennemgået fertilitetsbehandling og har fået oplagt en flot blastocyst, vil der stadig være en risiko for abort ligesom ved en almindelig opnået graviditet.
NIPT (Non-Invasiv Prænatal Test)
Hvis du/I har brug for yderligere vished om, at du/I venter et raskt barn kan den/de tidlige graviditetsscanninger suppleres med den såkaldte NIPT test, der er en blodprøve på moderen, der meget præcist kan bestemme sansynligheden for de hyppigste/mest alvorlige kromosomafvigelser hos det kommende barn, da der findes små fragmenter fra fosterets DNA i moderens blod.
Men man kan ikke undersøge for alt – men der er større, men ikke fuld sikkerhed for, at barnet er raskt. Denne test vurderer ikke risiko for mosaik, delvise trisomier eller translokationer.
Vi anbefaler til en hver tid, at man stadig skal følge de scanningstilbud, der tilbydes til alle gravide i det offentlige system.
Der er ingen risiko for abort ved denne undersøgelse, der kan udføres fra graviditetsuge 10+0 frem til graviditetsuge 24+0.
Vi vil altid foretage en scanning inden man får taget NIPT testen.
Mennesker har 23 par kromosomer, som DNA-strenge og proteiner, der bærer genetiske oplysninger. En trisomi er en kromosomal tilstand, der opstår, når der er tre kopier af et bestemt kromosom i stedet for de forventede to. NIPT tester for følgende trisomier:
Herudover kan der testes for kønskromosomer (pige/dreng) og afvigelser i kønskromosomerne (Turner syndrom, Klinefelter syndrom, triple X og XYY karyotype).
Der aftales tid til svar efter 10 hverdage.
Her gennemgåes svaret med dig jer – og et unormalt NIPT svar bør suppleres med en moderkagebiopsi/fostervandsprøve, da falsk positive svar forekommer.
I fertilitetsbehandling findes der en række supplerende tiltag (add ons), som det i visse tilfælde kan give mening at føje til en behandling. Add ons bruges typisk, hvis den gængse standardbehandling ikke bærer frugt – og er således ikke førstevalg til alle behandlinger. Vi vil altid gennemgå rationalet for at vælge en add on til en given behandling. Add ons er oftest forbundet med en merudgift (se prislisten) – men i nogle tilfælde vil det dreje sig medicinsk behandling, som kan udskrives på en recept.
Vi har valgt at tilbyde følgende add ons i vores klinik:
Zymot er en oprensningsmetode, der bruges til at udvælge og rense sædceller i forbindelse med IUI, IVF eller ICSI-behandling. Metoden anvender en mikroporøs filterteknologi, der selektivt fjerner de svagere og mindre bevægelige sædceller, mens de mest aktive og sundeste sædceller bevares. Dette forbedrer chancerne for en vellykket befrugtning, ved at sikre, at kun de bedste sædceller bruges til befrugtning af ægget.
Calcium ionophore er et medie, der bruges i fertilitetsbehandlinger til at stimulere ægget til at aktivere sin metabolisme efter befrugtning. Den anvendes især ved ICSI behandling, når ægget ikke reagerer naturligt på befrugtning. Calcium ionophore hjælper med at øge calciumniveauerne i ægget, hvilket kan fremme de nødvendige processer for embryoudviklingen og forhindre unormal celledeling. Metoden anvendes ofte ved behandling af æg med lav befrugtningskvalitet.
EmbryoGlue er ikke en egentlig lim, men en opløsning, der indeholder hyaluronsyre og anvendes i forbindelse med oplægning af blastocysten i livmoderhulen. EmbryoGlue understøtter implantation ved at gøre det lettere for blastocysten at fæstne sig til livmoderslimhinden. Den høje koncentration af hyaluronsyre gør opløsningen tykkere, hvilket gør den mere lig den naturlige sammensætning i livmoderhulen. For nogle patienter kan brugen af EmbryoGlue øge chancen for en positiv graviditetstest.
Når det befrugtede æg er blevet til en blastocyst, vil fosteranlægget ’frigøre’ sig fra den omsluttende ’æggeskal’ (zona pellucida) ved at klække skallen og trænge igennem denne. Dette kaldes hatching. Hatching er en forudsætning for at blastocysten kan sætte sig fast i livmoderslimhinden (implantation). Der er teorier om en manglende hatching hindrer blastocysten i implantationen.
AHA foretages i laboratoriet, hvor der laves en svækkelse/et ’hul’ i skallen uden, at man skader blastocystens celler.
Der er ikke sikker videnskabelig dokumentation for, at AHA øger graviditetschancen – men det kan overvejes i de tilfælde, hvor embryologen noterer en tyk skal, hvis kvinden er 38 år eller ældre eller ved flere oplægninger af blastocyster af god kvalitet uden, at der er opnået graviditet.
Priming (scratching) er en overfladisk ridsning/skraben af livmoderslimhinden. Teorien er, at den overfladiske ridsning/skraben i livmoderslimhinden kan sætte gang i en række reparationsprocesser, der er med til at gøre slimhinden mere modtagelig for, at et æg kan sætte sig fast i livmoderslimhinden. Priming foretages i cyklussen inden, der planlægges oplægning. Man fører et tyndt kateter op i livmoderhulen og suger lidt slimhindevæv ud. Det varer få sekunder og kan være forbundet med et kortvarigt og forbigående ubehag.
Der er ikke sikker videnskabelig dokumentation for, at priming øger graviditetschancen. Vi har erfaring med, at priming kan være indiceret, hvis der er oplagt flere blastocyster af god kvalitet uden, at der er opnået graviditet.
Triotesten er en test, hvor man undersøger sammensætningen af livmoderhulemiljøets mikrobiom, hvor der optimalt findes en høj andel af Lactobacilli (mælkesyrebakterier) og ingen patogene bakterier (kronisk endometritis) samtidig med, at man undersøger for, om timingen for oplægning af en blastocyst er korrekt i det individuelle tilfælde. Man kan også vælge kun at blive undersøgt for sammensætningen af livmoderhulemiljøets mikrobiom. Triotesten/undersøgelsen af mikrobiomet foretages typisk hos kvinder, hvor der er oplagt flere blastocyster af god kvalitet, uden at det har ført til graviditet eller ved gentagne graviditetstab.
Hvis det viser sig, at andelen af Lactobacilli er under 90 % anbefales opstart af probiotika i den kommende cyklus. Er andelen af Lactobacilli under 90 %, og der samtidig er påvist en patogen bakterie suppleres probiotika med antibiotika, der kan gives før eller under behandlingen alt afhængigt af typen af antibiotika, der udskrives.
Hvis det viser sig, at blastocysten skal oplægges tidligere eller senere end hidtil gjort, kan det times korrekt i en kommende cyklus.
Hos nogle kvinder kan der være forekomst af et såkaldt ’ugunstigt miljø’ i skeden eller i livmoderslimhinden. Teorien er, at en overvægt af ugunstige bakterier, kan gøre det sværere at blive gravid og også kan medføre spontan abort. Hvis der er oplagt flere blastocyster af god kvalitet uden der er opnået graviditet eller der er en historik med gentagne spontane aborter, kan man overveje at supplere med behandling med Dalacin i den samme cyklus, som man planlægger oplægning i.
Prednisolon er et binyrebarkhormon, som også forekommer naturligt i kroppen. Vi udnytter, at prednisolon blandt andet har en dæmpende effekt på immunforsvaret og bruger det, hvis en kvinde har gennemgået flere graviditetstab, har autoimmun sygdom eller endometriose. Prednisolon gives i en lav dosis i en relativ kort periode – og er sjældent forbundet bivirkninger.
